Pink Cup finale i Åbenrå

Vinderne af A-rækken og B-rækken var så heldige at komme med til Pink Cup finalen i Åbenrå. Lemvig Golfklubs onsdagspiger havde indsamlet et så stort beløb, at vi fik to af de eftertragtede finalepladser. Birthe Gøtzsche skriver:

Vi havde en fantastisk god tur til Åbenrå. Vi blev vartet op i alle ender og kanter og der var en rigtig god stemning. Det var en sjov oplevelse med 80 damer i ens pink poloer. Vi gik sammen med to søde damer fra Køge. Desværre regnede det meget af tiden, men det er vi jo i træning med. Jeg synes banen var svær, når man ikke har spillet den før, for der var så mange blinde huller, men det hænger også noget sammen med mit dårlige syn.

Alice spillede rigtig godt, hun havde ikke de skæverter, som hun ellers af og til har haft. Hun fik det højeste score, hun har fået i år, 36 points. Hun fik 2. præmien i B rækken og fik en flot skindtaske i præmie – og samtidig en god fødselsdagsgave, for hun havde fødselsdag i går.