Nyt fra greenkeeperne

Lige p.t. er vores bane i perfekt stand. Greens er flotte og hurtige, der er godt med græs på fairways og fårene har gjort roughen tålelig.

Desværre fortsætter det ikke sæsonen ud, da tiden er kommet til at greens skal prikles og eftersås – et arbejde der simpelthen er nødvendig, for at vi også i årene fremover har gode greens. Greenkeeperne starter med det den 22. september, og man skal således påregne, at greens fra den 22. september og en uges tid frem ikke er helt optimale at spille på.

Så er der igangsat et projekt ved hullerne 15,16 og 18 før træerne og diget set fra klubhuset, hvor roughen er blevet sprøjtet og derfor ser noget gulligt ud. Herefter bliver områderne her i efteråret plovet, harvet og tilsået med nyt rødsvingelgræs. Roughen skulle herefter komme til at ligne den rough vi har mellem hul 2 og 13, hvor vi for to år siden gav jorden en lignende behandling.

 

 

Udgivet i Baneudvalget.