Sponsorer på besøg

Alle sponsorer var inviteret til sponsoraften – fredag, den 24. april. Programmet var en 9 hullers holdturnering, foredrag fra Nina Svanborg fra “Får til Kanten” og efterfulgt af en gourmet middag fra Golf cafeen.
Holdturneringen blev vundet af Per Mollerup, KP Nielsen, Jesper Hjortkjær og Jørgen Skovgaard. Udover æren vandt de en god flaske vin + en flaske cava, som blev sablet. Andenpladsen blev vundet af Carsten Stigaard, Casper Skov Pedersen, Ole Wang Hansen og Nina Honore. Tredjepladsen blev vundet af Poul Pallestoft, Thomas B. Jensen, Poul Erik Mikkelsen og Bente Knudsen.

Et hyggeligt og lærerigt 20 minutters foredrag fra Nina Svanborg gjorde os klogere på både får og ulve.

“Får til Kanten”  havde sponseret lam, som blev langtidsstegt i 10 timer ved 60 grader, serveret med rodfrugter og blomålssalat. Forretten bestod også af lokale råvarer:   Vesterhavsost, lammepølser,  hjemmelavet pesto mm. Og Vita sluttede af med en fremragende dessert (kirsebær  mousse, jordbær, chokolade mm). Ingen gik sultne eller tørstige fra bordet.

En stor tak til de 64 fremmødte, der vist alle havde en god aften.
Vi laver måske et lignende arrangement næste år for sponsorerne.

Udgivet i Bestyrelsen.