Golfbox problemer

Vi har i dag modtaget følgende fra Golfbox:

Som de fleste brugere af GolfBox har bemærket, så har vi i løbet af i igår (søndag den 16/8) oplevet store performance problemer på vores servere. Vi har hele dagen arbejdet hårdt på at holde driften kørende og samtidig forsøge at sikre den optimale fejlsøgning. Vi skal være de første til at erkende, at det var været en kamp, og vi kan kun beklage de problemer, som vi ved at mange har kæmpet med i dag. Anvendelsesgraden af det nye turneringsmodul har været massiv i forhold til tidligere år og i dag har aktiviteten på vores system været ekstraordinær høj. Det nye software, som bl.a. bruges til Danmarksturneringen, har vist sig at have nogle flaskehalse, som først er kommet til overfladen i forbindelse med den massive interesse, der har været denne weekend.

Vi erkender fuldt ud, at timingen af dagens drift problemer er meget uheldig, da det som nævnt er opstået midt under sidste afdeling af Danmarksturneringen, som har påvirket mange. I de kommende dage vil vi analysere de data vi har fra driften i dag og herefter vil vi tage de nødvendige skridt, for at undgå performance problemer som i dag. Det er helt uacceptabelt for vores kunder og vi ønsker på ingen måde at folk opfatter os som et firma der er ligeglade – det er heldigvis meget langt fra sandheden.

I øvrigt skal det nævnes, at det på ingen måde er fair at bebrejde DGU for dagens drift problemer – de er uden indflydelse i forhold til driften og er en kunde på lige fod med alle vores andre kunder. Vi har en rigtig god dialog med DGU omkring vores software og de krav der bør være til en leverandør til dem og deres medlemmer.

Driften skulle her til aften igen være stabiliseret, men vi fortsætter en forhøjet overvågning.

Vi beklager virkelig de gener gårsdagens udfordringer har medført og vi vil til stadighed gøre vores absolut bedste, for at minimere flaskehalse og generne heraf.

.

 

Udgivet i Bestyrelsen.