Flot 4. plads til Lemvig spiller ved DM for juniorer

DM – Årgangsmesterskaber for juniorer
Flot 4. plads til juniorspiller ved DM

Den 29.- 30. august var der DM – årgangsmesterskaber for juniorer i Skanderborg Golfklub, hvor i alt 125 juniorer deltog.
Fra Lemvig Golfklub deltog Rie Lapholm i rækken U13 piger.
Juniorerne spillede 36 huller over to dage, og der spilles fra scratch, dvs. uden handicap.
Lørdag spillede Rie ud sammen med en golfspiller fra Asserbo Golf Klub. Efter de første 9 huller lå Rie på en 4. plads, men efter 18 huller var hun rykket frem på 3. pladsen.
Søndag spillede Rie ud i førerbolden sammen med to andre spiller fra hhv. Kokkedal Golfklub og Hjortespring Golfklub. Efter de første 9 huller var Rie rykket ned på en 5. plads, men efter rigtig flot spil på de sidste 9 huller sluttede hun på en flot 4. plads efter spiller fra hhv. Kokkedal, Hjortespring og Mølleåens Golfklub, men som den bedste spiller fra Jylland.

Lapholm - DM

Udgivet i Bestyrelsen.