Danmarksmesterskabet i hus

Senior A spillede som bekendt (for nogle) om Danmarksmesterskabet i Senior A i Vejle i weekenden.
Holdet skulle møde Furesø Golfklub, der vandt Sjællandsmesterskabet.
Der blev spillet på Vejle Golfbane – men ikke Parken/Skoven som forventet. Det blev TRIO-banen,
som de ændrer til pga vand. Sletten + 6 huller på Parken + 3 huller på Skoven.

Og det kunne ikke blive mere en mere spændende match. Henning Lilleøre skulle ud først, så han kunne nå at
komme til fødselsdag. Han vandt sin 1. single og dermed de første 2 point til Lemvig.
Viola vandt damesinglen – igen 2 point. Peter og Bente tabte foursome – det gav 3 point til Furesø.
Arne var lige efter 16 huller, vandt 17. hul og tabte 18. hul – og delte dermed matchen. 1 point til hvert hold.
Der stod 5-4 til Lemvig – og vi fulgte alle Michael på de sidste huller.
Michael var 1 op efter 16. hul, tabte 17. hul – og vandt 18. hul – og dermed sejren til Lemvig. Mere spændende kunne det ikke blive….
En sejr på 7-4 til Lemvig – og dermed danmarksmestre i Senior A.

https://lemviggolfklub.dk/turneringer/senior-regionsgolf/

01%20Senior%20A_1%20Lemvig[1]

 

Udgivet i Bestyrelsen.