Golf Cafeen

Vi fik i går torsdag sagt farvel til Vita. Bestyrelsen, ansatte og Mie spiste lækker morgenmad sammen.
Vores formand holdt en fin tale. Bl.a. nævnte han, at Vita måtte presse meget på for 10 år siden, for overhovedet at få lov til at forpagte Golf Cafeen. Vita startede med en almindelig kogeplade og et køleskab. Der er sket noget siden – takket være Vita.
Det er Vita´s fortjeneste, at vi i dag har en velfungerende Golf Cafe. Det har skabt liv i klubhuset, vi har fået noget at spise og også fået en øl ind imellem. Vi ønsker Vita alt mulig godt På Isværket.

Gerda Dalgaard starter officielt den 1. november, men Golf Cafeen er som de tidligere år ikke bemandet dagligt i vinterhalvåret. Gerda vil dog servicere Old Boys, der møder talrigt op hver tirsdag året rundt.
Vi ser frem til at arbejde sammen med Gerda, der glæder sig meget til at komme herud.
Læs evt. artiklen fra Lemvig Folkeblad:  http://folkebladetlemvig.dk/lemvig/ny-forpagter-i-golf-cafeen

farvel-vita

 

Udgivet i Bestyrelsen.