Ven/venindematch med 92 deltagere

Søndag den 30. april var golfens dag, og i Lemvig Golf klub var der samme dag arrangeret en match hvor medlemmerne kunne invitere en ven eller veninde med som ikke spillede golf i forvejen.

Og det var der rigtig mange der gjorde, hele 92 spillere slog til golfbolden da startskuddet lød kl. 15.30, og for at hjælpe det hele godt på vej viste april sig fra sin pæne side med sol og svag vind.

Dagen startede med lidt instruktion af træneren, hvorefter de mange nye fik tid til at øve sig i den svære disciplin at ramme bolden, og der var rigtig mange der blev så grebet af udfordringen at de næsten ikke havde tid til at komme ind til kaffen en time senere.

Efter matchen som stod over 9 af de 18 huller, blev der serveret helstegt pattegris i klubhuset, hvor der var fundet ekstra stole og borde frem for at skaffe plads til de mange glade golfere.

Inden den hyggelige dag sluttede ved 20 tiden, havde flere af de inviterede gæster meldt sig ind i klubben, og glædede sig til at komme i gang med at spille golf.

 

Udgivet i Bestyrelsen.