P-plads anlægges på arealet for den kommende buggybygning

Da det trækker ud med at få en byggetilladelse til den nye buggybygning, er det besluttet at anlægge en P-plads på arealet. Vi havde en forventning om, at få en byggetilladelse senest i april måned. Imidlertid havde vi ikke fået taget højde for, at der er omkring et halvt års ekspeditionstid hos Kystdirektoratet, der skal behandle sagen, da byggeriet er indenfor strandbeskyttelses linjen. Vi er derfor med stor sandsynlig henne i august/september før vi har en byggetilladelse. Det er således en alvorlig streg i regningen, at vi nu hele sommeren og noget af efteråret skal se på en byggeplads. Vi har derfor på aralet besluttet at anlægge en parkeringsplads til buggyer, således at området kommer til at fremtræde ryddelig og pænt.

Men får vi i det hele taget en byggetilladelse? Det føler vi os ret sikre på, men vi kan jo ikke starte selve byggeriet før vi har den i hånden. Det er sådan at hele klubbens område er omfattet af en lokalplan, der giver ret til at drive golfklub med nødvendige bygninger. Bl.a. derfor, og da vi for år tilbage fik tilladelse til en næsten tilsvarende bygning, føler vi os ret overbeviste om, at vi får byggetilladelsen.

Anlæg af parkeringspladsen, der omfatter støbning, nedlægning af fliser og strømtilførsel til buggyerne starter op i uge 21, og forventes afsluttet i uge 23.

Bestyrelsen

Udgivet i Bestyrelsen.