Danmarks bedste golfhul – nu flere forslag

DGU og Golf.dk vil kåre Danmarks bedste golfhuller.

I løbet af sommeren 2017 vil DGU finde frem til et kvalificeret bud på de bedste golfhuller i Danmark. Der er tale om et bredt funderet projekt, og vi ønsker, at alle klubber i landet bruger deres mulighed for at være med.
Baggrunden for vores initiativ er, at vi gerne vil give klubberne mulighed for at fortælle om deres bedste huller og samtidig få golfspillerne til at diskutere, hvad der er et godt golfhul.

Om klubben lægger vægt på æstetik, originalitet, sværhedsgrad, strategisk design, beliggenhed eller noget helt andet, er op til den enkelte klub at afgøre. Det vigtige er, at klubben tager stilling og forholder sig til, hvad klubben synes er det bedste hul.

Hvis du vil have indflydelse på, hvilket golfhul Lemvig Golfklub indsender, skal vi have dit bidrag senest den 26. juni kl. 12.00
Send en beskrivelse af, hvad du synes, at hullet skal nomineres til Danmarks bedste golfhul. Vi har ikke idylliske huller med løvtræer og søer. Men vi har noget helt andet:

Det kunne eksempelvis være hul 3:
Når man står på tee stedet, kan man vælge at slå lige og måske ende i en af to bunkers. Man kan også lave et quick hook og ende i dyb rough. Alternativt kan man slice en bold i højre og også ende i rough.
Har man overlevet udslag fra tee stedet og når det lange par 4 huls green – og skal til at putte, så kommer belønningen. Danmarks bedste/smukkeste udsigt.

Peter Risom skriver:

Hvorfor ikke starte med det bedste nemlig udsigten. Jeg vil gerne indstille hul 4 som det smukkeste. Det er noget af det flotteste jeg har set, samtidig er det et spændende hul, med et godt forløb. Dog er der out of bounds i højre side. Det kan være i spil i kraftig vesten vind.  (Helt speciel morgen samt aften i solskin)
Kan spilles med jern eller driver fra tee sted, lille dog lég mod højre efter en godt placeret bunker i højre side, andet slag til green som er beskyttet af bunker i venstre side, dog reelt ikke i spil.Green er meget kopieret dog med rette hældning til modtagelse af indspil, her skal man ikke slå for langt, hvis par er målet.

 

Udgivet i Bestyrelsen.