Klubmester i hulspil

Lemvig Golfklub har de sidste 2 weekender afviklet det lokale klubmesterskab på den smukke og velplejede bane over for Nørre Vinkel.

I forrige weekend havde 42 spillere meldt sig til slagspilsturneringen, og efter 2 runder lørdag og søndag i forrygende sommervejr, blev de16 bedste fundet. De gik videre til hulspilsturneringen i den forgangne weekend. Lørdag morgen startede 8 hold ud, lørdag eftermiddag var de decimeret til 4 hold, søndag formiddag gik semifinalisterne ud, og søndag eftermiddag var der så kun de 2 finalister, Frederik Stræde Frost og Rasmus Nielsen tilbage.

Og det blev en flot opvisning med rigtig god golf undervejs, Det blev en jævnbyrdig kamp, hvor ingen af finalisterne var foran med mere end et enkelt hul på noget tidspunkt.

Da de slog ud på hul 17 var de fuldstændig lige, men Rasmus taber dette hul, og skulle derfor vinde hul 18 for at komme i omspil. Det lykkedes ikke, da han delte hullet i 5 slag efter et ærgerligt 3-put. Årets vinder blev således Frederik Stræde Frost.

Udgivet i Bestyrelsen.