Nordea Fonden støtter Lemvig Golfklub

Nordea fonden støtter Lemvig Golfklub med kr. 10.000,-

Lemvig Golfklub har i samarbejde med Diabetesforeningen tilbudt alle medlemmer af Diabetesforeningen et 4 ugers forløb, hvor medlemmerne kunne prøve at spille golf, få lidt instruktion og slutte af med en kop kaffe og frugt i klubhuset. Vi tror på, at motion og socialt samvær er med til, at man får et aktivt liv med diabetes.
Forløbet skulle løbe af stablen i maj måned.

Den lokale Diabetesforenings formand Ole Odgaard har hjulpet med uddeling af fly´ers i alle kommunale sundhedscentre. Fly´ers hvor vi tilbød gratis ”prøv at spille golf”.

For at kunne tilbyde medlemmerne af Diabetesforeningen dette, havde vi brug for ekstra begyndersæt, så alle deltagere kunne låne et sæt. Vi søgte Nordea Fonden om et tilskud. Og Nordea Fonden har været så venlige at støtte med kr. 10.000,-. Vi fik dermed mulighed for at købe 5 ekstra golfsæt, så vi var velforberedte, når sæsonen gik i gang.

Desværre kom Corona/Covid 19 os i vejen. Vi har måttet udsætte vores tilbud til Diabetesforeningen. Men vi har en forventning om, at vi kommer i gang, når vi får lov til at forsamles mere end 10 personer.

Lars Madsen fra Nordea overrakte en stor check til begynderudvalgsformand Ulla Thygesen på en kold og blæsende majdag i Lemvig Golfklub.

Stor tak til Nordea Fonden

Udgivet i Bestyrelsen.