Maskinhusmatch for frivillige

Igen i år har klubben afholdt en turnering med efterfølgende spisning for alle de frivillige, der hjælper med at få vores bane til at stå så flot, som den gør :-)
22 hjælpere og 3 greenkeepere deltog. Sommeren viste sig fra den pæne side, og det gav flotte scores. Vinder blev den samme som i 2019, Peter Ekmann, som fik flotte 36 point. Han blev skarpt forfulgt af greenkeeper Henning Nielsen, der også fik 36 point, men har højere hcp.
Efter spillet nød alle Golf Cafeens dejlige mad, som blev serveret i Maskinhuset. Efter lidt spisning var der puttekonkurrence – og vi sluttede af med hygge og irsk kaffe i maskinhuset.

Udgivet i Bestyrelsen.