Frivillig/sponsormatch må desværre udsættes

Det fremgår af Vestenvinden at klubben den 7. maj afvikler den årlige match for frivillige og sponsorer.

Den må desværre ligesom sidste år udsættes på grund af myndighedernes forsamlingsforbud. Matchen som sådan kunne såmænd godt gennemføres, men omkring den efterfølgende spisning i klubhuset, bliver vi ramt af indendørs forsamlingsforbud, som p.t. er 10, men som der er forventning om den 6. maj bliver sat op til 25 personer. Det er så heller ikke nok, da der til matchen plejer at være omkring 40 deltagere.

Da det sociale element i netop denne match betyder rigtig meget, har vi valgt at udsætte den til efteråret, og en ny dato vil blive meldt ud, så snart vi er lidt klogere på myndighedernes restriktioner.

Udgivet i Bestyrelsen.