Nyhed fra Peder Pro

Kære medlemmer

Jeg har investeret i to nye værktøjer, som jeg vil bruge i min daglige træning af elever.

Onform:

Onform er et nyt videoanalyseværktøj til brug i undervisning. OnForm blev oprettet for at hjælpe golfinstruktører med at give videofeedback, holde sig organiseret og holde kontakten med deres elever. Det er et smart system hvor jeg optager sving, indspil eller putting på video. Efter optagelse, tager vi en gennemgang af videoen, og ser på hvad der skal trænes. Eleven bliver oprettet i mit system, hvorefter jeg sender en sms med et link, som man skal tilmelde sig til ganske gratis. Eleven har så en app til onform på telefonen. I denne app, kan man se sit sving, samt en analyse af sit eget sving, som jeg har lavet nogle kommentarer til. Herefter går man ud og træner på de ting man skal forbedre i sit sving. Fordelen her, er at når man har problemer med sit sving, eller blot skal have bekræftet og svinget er blevet bedre, så optager man sit eget sving på sin iPhone eller android telefon, og sender til mig. Efter få sekunder vil jeg så modtage elevens video samt kommentarer i mit system. Her kan jeg så svare tilbage umiddelbart med det samme. Dette kan gøres uanset hvor man befinder sig. Om det er i Holstebro, Spanien eller Lemvig, så vil jeg altid være i kontakt med eleven. Man kan også vælge at få flere videolektioner hjemme i klubben, hvor nyt og gammelt sving nemt kan samlingens.
Det er et super system, som jeg har introduceret for vores juniorer og elite, og de er vilde med det. Der kan læses mere om det på denne hjemmeside https://www.getonform.com/golf

Hvis man virkelig skal have udbytte af det, bør man købe 3 videolektioner. Prisen er 675,- for 3 stk. Dette inkluderer, 3x videotræning med mig, oprettelse i onform systemet, kommunikation mellem dig og mig når jeg ikke er til stede på golfbanen, eller for den sags skyld om aftenen. Efter den afsluttede 3. lektion, har man mulighed for at tilkøbe flere videolektioner. Der kan trænes i alt fra langt til kort spil.

Flightscope:

Jeg har investeret i den nye flightscope og beholdt den gamle, så der nu findes to i Lemvig golfklub. Den gamle bruges primært til tilpasning af nyt udstyr. Den nye er en vild sag, som har en masse funktioner. Den bruger fusion teknologi, hvilket vil sige at den bruger kamera og doppler/radar på samme tid, hvilket gør den meget mere præcis i udmåling af slag.
Den bruges også til undervisning. I dag er det populært at kigge på svingdata, tal, angrebsvinkel etc. Disse tal kan bruges til at optimere, jern og kølleslag betydeligt. Den har også putte og indspilsfunktion, som analyserer, den måde man svinger på, og ud fra det har man nogle redskaber man kan arbejde på for at blive en bedre golfspiller, i samarbejde med mig. Der er en smule svært at forstå i denne beskrivelse, men spørg mig eller prøv det, for at få en bedre forståelse af systemet. Ud over mange andre funktioner, har den også simulator golf, så man kan spille nogle af de bedste baner i Verden indendørs. Dette kræver bare et sted, hvor der er plads til det. Læs mere på https://flightscopemevo.com/ eller https://flightscope.com/.

Kom ind og tag en snak med mig i shoppen.

Peder

 

Udgivet i Bestyrelsen.