Klubmesterskaberne i Lemvig Golfklub 27. & 28. august 2022

Plejer du heller ikke at spille klubmesterskab?

Klubmesterskabet er som regel en lille turnering, hvor kun 30-40 medlemmer deltager. Vi ønsker, at klubmesterskaberne fremover skal være en weekend for alle. Derfor kommer vi ikke kun til at spille slagspil i år.

Vi holder selvfølgelig de gode gamle traditioner ved lige, men vi kobler det sammen med 4 nye stableford rækker. Målet er, at alle vores medlemmer kan se sig selv i en række og har lyst til at spille klubmesterskab.

Uanset om du spiller slagspil eller stableford, så spiller vi 18 huller lørdag og 18 huller søndag. Når du tilmelder dig, så skal du tage stilling til, om du vil spille slagspil (alle under hcp. 12 spiller slagspil) eller stableford. Hvis du vælger slagspil, så er det din alder der bestemmer hvilken slagspilsrække du spiller i ellers er det dit handicap, der afgør hvilken stableford række du er i. Du kan altså kun spille i én række.

Som noget nyt kårer vi en all-over vinder, som vindes af den deltager i en slagspilsrække, der bruger færrest slag på de 2×18 huller.

De 16 bedste fra slagspil er kvalificeret til hulspil den 17. – 18. september 2022.

Brug af golfbiler er ikke tilladt, for hverken spiller eller caddie. Her kan der være undtagelser såsom veteraner eller andre hvor det ikke er muligt for personen at gå rundt pga. helbredet, dette vurderes af turneringsledelsen.

Vi håber at disse ændringer gør, at markant flere medlemmer har lyst til at blive en del af klubmesterskabet i Lemvig Golfklub og at det skaber en masse gode oplevelser og liv på golfbanen og efterfølgende i klubhuset.

 Læs turneringsbestemmelserne her!

Tilmeld dig allerede nu via golfbox.

Udgivet i Bestyrelsen.