Klubmesterskab 27./28. august

Klubmesterskab 2022

29. august 2022

 

Lemvig Golfklub har fundet årets klubmestre i weekenden. Årets mesterskab blev også startskuddet til en helt nye måde at afvikle den traditionsrige turnering på. Vi ønsker at gøre turneringen attraktiv for alle vores medlemmer, i stedet for, at det kun er de få udvalgte- og bedste spillere, som deltager. Det lykkes at samle hele 64 deltagere, hvor der blev spillet det traditionsrige slagspil, men som noget nyt suppleret med 3 stable-ford rækker.

 

Årets all-over klubmester er en ny titel og vindes af den spiller, på tværs af alle rækker, som bruger færrest slag på de 36 huller. Anders Skinhøj Hansen leverede en drømme runde søndag i banens par og kom bagfra og vandt samlet efter de 2 runder. Anders vandt dermed samtidig rækken for senior herrer.

 

Årets putter vindes af den spiller med færrest put på de første 18 huller, men hele tre spillere kunne nøjes med 29 puts. Så derfor måtte Rasmus Kongsgaard, Rasmus Nielsen og Jacob Øgendahl igen søndag tælle puts. Kun Jacob Øgendahl kunne gentage de 29 puts, hvorfor han nu er årets putter.

 

Det er væsentlig at bemærke, at 13 årige Sebastian Øgendahl spillede en imponerende runde søndag i kun ét slag over par, 74. Han vinder dermed drengerækken. Lea Pallestoft Stigaard er også 13 år, men spillede med klubbens dame senior og blev imponerende nr. 2 efter Anne Lykke. I den anden ende af alders-skalaen var det Henning Lilleøre, der løb med opmærksomheden lørdag med en flot runde i 75, hvilket var nok til en samlet sejr i veteran-herre rækken.

 

Vinderen i oldboys-rækken blev Georg Breddam, hvor Bodil Vorager Løkken vandt i oldgirls-rækken.
Lars Jakobsgaard lavede imponerede 81 point på 36 huller og vandt stable-ford A, Jacob Andersen og Susan Risom tog sejren i stable-ford B.

 

De mindste og nyeste golfspillere, Havmågerne, deltog naturligvis også i årets klubmesterskab.
De spillede på par 3 banen, hvor de skulle gennemføre en runde med forskellige spil og aktiviteter. Der var naturligvis medaljer til alle havmåger, som er børn mellem 4-11 år.

 

Der har derfor været liv og glade dage i golfklubben, men det stopper ikke her fordi vi er kun halvvejs i årets mesterskab.
Den 17-18. september dyster de 16 bedste spillere, på tværs af alle slagsspils rækkerne i det publikumsvenlige hulspil.
Så kom endelig og følg med, hvor vi søndag eftermiddag slutter med præmieoverrækkelse, kaffe og kage til alle.

Her lidt billeder af de glade vindere.

Udgivet i Bestyrelsen.