Fra onsdag den 7. december spilles der til vintergreens

Onsdag morgen den 7. december vendes banen, og vi slår ud fra et interimistisk teested ved greenen på sommer hul 18, der nu bliver til vinter hul 1. Der er fortsat og vil være det indtil foråret, forbud mod at køre i buggy. Er man dårlig gående kan man dog spørge på Kontoret om dispensation. Vi ser gerne at man benytter bærbag for at skåne banen mest muligt. Og så skal der stadig tues op på fairway.

Drivingrangen er åben – man skal dog selv samle bolde. Ligeledes er indspilsgreenen åben, således at der igennem hele vinteren vil være mulighed for at træne indspil og put.

Der kan stadig reserveres tider i golfbox, men det er ikke et “must”, og man behøver ikke at bekræfte sin tid.

Udgivet i Bestyrelsen.