Torsdagsmatch

TORSDAGSMATCH 2023

”Den åbne klub” i Lemvig Golfklub

 

Torsdagsmatch er et tilbud til alle, der har lyst til at spille golf i et hyggeligt og kammeratligt miljø.

Ved Torsdagsmatch er det intet medlemskab. Her kan du uden tilmelding deltage i golfmatcher alle de torsdage i sommerhalvåret, du har tid og lyst.

Du afleverer et scorekort og en ”flad tyver” til dagens matchleder mellem kl. 15.45 og 16.15. Holdene sammensættes tilfældigt, men når holdene sættes, tager vi hensyn til at holdene får ca. samme antal tildelte slag.

Du kan deltage i torsdagsmatcherne uanset spillerhandicap, alder og køn. Din ”tyver” går fortrinsvis til præmier.

Vi spiller forskellige matchformer, som det fremgår af programmet. Reglerne for de forskellige spil, vil matchlederen fortælle om.

Vi spiller 18 huller og slutter med hyggeligt samvær og præmieoverrækkelse i klubhuset.

Den 1. torsdag i måneden aftaler vi fællesspisning med Cafeen efter matchen. Er du interesseret i at spise med, oplyser du blot dette til matchlederen, som sørger for at afgive bestillinger.

Vi slår ud fra 1. tee fra kl. 16.00 til kl. 16.30. Hvis vi er mange, slår vi også ud på andre teesteder.

I Torsdagsmatch er der højt til loftet og plads til alle – Vi glæder os til at byde dig velkommen!

 

Udvalget:
Formand Torben Rokkjær               2469 1165
Næstformand Bent Nørgaard         2169 7127
Kasserer Birthe Gøtzsche                3042 9076
Sekretær Peter Starcke                    61286037

Program Torsdagsmatch 2023 

 

 

Ses vi til Torsdagsmatch?