Onsdagsdamerne

Onsdagsdamerne er en klub for alle damer, vi mødes og spiller 9 eller 18 hullers golf.

Efterfølgende spiser vi frokost sammen, uddeler dagens præmier og hygger os.

Alle er velkomne uanset alder og handicap.
Vi glæder os til at se dig.

Bestyrelsen

VEDTÆGTER FOR ONSDAGSDAMERNE – CVR-nr. 40876731

  1. Navn

Klubbens navn er Onsdagsdamerne og er en klub i klubben i Lemvig Golfklub og er underlagt denne klubs regler.

  1. Medlemmer

Alle kvindelige medlemmer af Lemvig Golfklub kan uanset handicap blive medlem af Onsdagsdamerne.

 

  1. Kontingent

Kontingentet fastsættes af bestyrelsen. Spillere, der ikke er medlemmer af Onsdagsdamerne, er velkomne til at spille med, dog højst 2 gange prøvespil. Prisen fastsættes af bestyrelsen.

 

  1. Generalforsamling

Klubbens ordinære generalforsamling afholdes inden udgangen af oktober måned. Indvarsling sker ved mail til de enkelte medlemmer senest 1 måned før med angivelse af dagsorden. Forslag til generalforsamlingen skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før. Forslag må ikke være anonyme. Forslagsstilleren må selv gøre bestyrelsen opmærksom på, om der ønskes skriftlig afstemning.

 

  1. Dagsorden for ordinær generalforsamling

Dagsorden for ordinær generalforsamling er følgende:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Fremlæggelse og godkendelse af revideret regnskab for senest afsluttede regnskabsår
  4. Behandling af indkomne forslag
  5. Forslag fra bestyrelsen
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
  7. Valg af revisor
  8. Eventuelt

 

  1. Bestyrelsen

Bestyrelsen består af 4 eller 5 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen, således at der vælges 2 medlemmer i lige år og 2-3 medlemmer i ulige år. Genvalg kan finde sted.

Bestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand, kasserer og sekretær.

Klubben tegnes af formanden eller næstformanden i forening med 1 bestyrelsesmedlem.

 

  1. Regnskab

Klubbens regnskabsår går fra 1. oktober til 30. september. Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt revisor.

Revisor vælges af generalforsamlingen for 1 år ad gangen.

 

  1. Klubmatcher

Sæsonen starter omkring 1. april, og der spilles klubmatch hver onsdag formiddag. Bestyrelsen fastsætter matchform og deltagernes rækkeinddeling, idet det tilstræbes, at der er lige mange deltagere i hver række. Matchen afsluttes med fælles frokost og præmieoverrækkelse.

Lokalmatch (klubmesterskab) spilles over 6 runder i maj, juni, juli, august, september og oktober. Af de 6 resultater beregnes gennemsnittet af de 4 bedste scores. Vinderne offentliggøres på generalforsamlingen.

Smykkematch spilles de år, der kan findes en sponsor. Samme spiller kan ikke vinde 2 år i træk.

 

Lokalmatch og smykkematch afvikles som stableford over 9 og 18 huller.

 

  1. Præmier

Antallet af præmier i hver række fastsættes på følgende måde:

 

Fra   5 til og med    9 spillere: 1. præmie – 1 flaske vin

Fra 10 til og med 14 spillere: 2. præmie – 1 flaske vin

Fra 15 til og med 19 spillere: 3. præmie – 1 flaske vin

Fra 20 til og med 24 spillere: 4. præmie – 1 flaske vin

 

Er vinderen af matchen ikke til stede ved præmieoverrækkelsen, går præmien videre til den næste i rækken gældende for både 9 og 18 huller.

 

Hvis en spiller får Birdie eller Hole in One, udløser det en præmie i form af en Birdie (en lille glasfugl) – dette uanset om det er på hjemme- eller udebane. Fuglen overrækkes, første gang vedkommende spiller er til stede i klubben.

 

  1. Tilmelding og starttider

Tilmelding foregår via GolfBox. Der udsendes startliste på mail dagen før matchen med angivelse af medspillere og starttid.

 

  1. Scorekort

Scorekortene skal være korrekt og tydeligt udfyldt med scores og underskrifter m.m. Der vil altid være en fra bestyrelsen eller en stedfortræder til at modtage scorekortene.

Bestyrelsen kan beslutte, at scores føres og indberettes digitalt.

 

  1. Vedtægtsændringer

Klubbens vedtægter kan ændres på generalforsamling ved simpelt stemmeflertal blandt de tilstedeværende medlemmer uanset antal deltagere.

 

  1. Opløsning

Klubbens opløsning kan vedtages efter reglerne om vedtægtsændringer i punkt 12. Klubbens eventuelle formue tilfalder herefter Lemvig Golfklub.