Om Herreklubben

Lemvig Golfklubs Herreklub:
Blev stiftet den 24.april 2002 og er åben for alle golf spillende herrer på mindst 18 år og med et hcp. på max. 36,0

Efter sæson 2025 endte det med, at klubben nedlagde sig selv, da der ikke var nogen, der ønskede at overtage formandsposten, og dermed ansvaret for den videre drift. Et mindre overskud blev overført til juniorafdelingen.

I starten af 2026 var der mange ønsker om at genetablere en Herreklub i Lemvig, og det er lykkedes at genskabe et fundament for igen i 2026 at kunne spille Herre golf. Den generelle opfattelse afspejlede en tilfredshed med den form, som klubben havde fungeret under tidligere, så ønsker om de store forandringer blev der ikke meldt ud omkring.

Som deltager i Herreklubben af 2026 vil der alligevel være et anderledes set up, så vær gerne opmærksom på forandringernes milde vind, der er blæst hen over nedenstående.

Formål:
Formålet med klubben er at øge det sociale samvær blandt golfklubbens mandlige medlemmer.
Målet er at øge antallet af medlemmer og gøre herreklubben til en frisk pust i klubben. Ligeledes er det klubbens overbevisning, at man udvikler sig ved at spille med andre, og ikke mindst, så udvikler man sit golfspil ved at konkurrere i godt selskab.

Nyheder om herreklubben kan læses under nyheder – klik på linket nedenunder og gå direkte til nyhederne

Nyheder Herreklubben – Lemvig Golfklub

Hvornår:
Sommertid er golftid. Sæsonen starter den første onsdag efter overgang til sommertid. Der er tilmelding i Golfbox, hvor man under Klubturnering finder Herreklubbens matcher. Tilmelding senest på spilledagen (onsdag) kl. 15.00. Herefter vil der være startliste senest kl. 15.30. Deltagerne får mail med link til scoreindtastning, så alle resultater indtastes løbende eller evt. efter afslutning af runden.

Vi har tider kl. 15.56 – 16.04 – 16.12 – 16.20 – 16.28 og 16.36.
Dvs. 6 starttider med op til 4 deltagere i hver bold. Hvis vi bliver mere end 24 deltagere, så løser vi det med start på hul 15, 16 og 17.

Sæsonstart:
Onsdag den 1. april 2026

Generalforsamling/orientering:
Onsdag den 8.april 2026, lige efter vi har spillet de 18 huller.

Medlemskab og kontingent:
Man kan indmelde sig i klubben når som helst i sæsonen, og der betales et årligt kontingent på kr. 300,- for 2026. Når beløbet er indbetalt på mobil pay 5408AW (Herreklub Lemvig Golf), er du medlem.

Rækker:
Der spilles i to rækker. A-rækken: 0 -17,0 og B-rækken 17,1-36,0

Præmier:
Der spilles om vinpræmier hver gang til nr. 1, og efter nr.5, 10, 15 osv. i hver række. Præmierne bliver udleveret
den 1. onsdag i måneden.
Der udbetales kun præmier til et betalt medlemskab.

Spilleform:
A-rækken spiller slagspil og B-rækken stableford (Der spilles med EGA – handicap regulering i alle turneringer)
Den 1. onsdag i hver måned spilles en anden spilleform, eller vi spiller stableford/slagspil fra 45/49/55/58 tee

Spilleorden:
Golfbox danner startlisterne. Under tilmelding kan man ønske tidlig eller sen start, men ellers er boldene tilfældigt sammensat.

Den første onsdag i hver måned:
Der er  frivillig ” fællesspisning” efter matchen. Præmierne bliver uddelt før spisning, så de, der evt. skal hjem, kan få deres præmier. Kan du ikke møde op, afhentes præmierne hos en af bestyrelsesmedlemmerne på onsdage efter matcherne eller der aftales med et andet medlem, der tager præmien med hjem til dig.

Nærmest hullet / flaget.
Hver onsdag spilles der om en flaske vin ved at komme nærmest hullet / flaget på  følgende hul  6 og hul 8,
1. onsdag i mdr. hul 12  og hul 16  ( bolden skal være på green)

HUSK at angive medlemsnummer og navn.

Opslagstavle:
Herreklubben har en opslagstavle i klublokalet med div. nyheder og scores fra sidste match

Afslutning lørdag den 3. oktober 2026
Nærmere info senere

Hererklubben´s bestyrelse
Indtil der er valgt en bestyrelse tegnes klubben af:

Morten Jensen 30 48 70 13
mj@xl-harbo.dk

Lars Kjeldsen 21 24 44 16
E-mail : lars.kjeldsen@mail.dk